Henrik Ibsens skrifter

Det er meget længe siden at der i mit liv er passeret noget, som på engang har glædet og grebet mig så dybt, som da jeg for nogle dage siden modtog ​din nye bog og fandt at Du foran i den havde sat vort gamle venskab et synligt ​mindetegn. Hjertelig tak for dette, og dobbelt tak fordi det fremkom netop under ​forhåndenværende omstændigheder. Denne vending var i sandhed en genial finhed fra din side; nu bagefter overrasker den mig forøvrigt ikke; thi dette karaktertræk samstemmer så fuldkommen både med grundstemningen i dette dit nye værk og i din hele digtning overhovedet.

Men tør jeg ikke også af din venlige tilegnelse slutte at sagen med theatret har fundet en for Dig tilfredsstillende løsning? På hvilken måde dette skulde kunne ske, ved jeg jo rigtignok ikke; men da aviserne, såvidt jeg har kunnet erfare, ikke har behandlet anliggendet, og da dit stykke nu altså er udkommet, så må vel en ny overenskomst med theatret have afløst den gamle.

Hvorledes nu end hermed forholder sig, så synes jeg at det forefaldne burde give os anledning til en henvendelse til vore regeringer om at ​få den bestående literære retsordning udvidet, således at denne for fremtiden kom til at give gensidig international beskyttelse i de tre nordiske lande. Det bestående er højst ​ubilligt og uretfærdigt mod forfatterne. På den ene side er det åbenbart uretfærdigt mod de danske forfattere at ​et stykke af mig skal, fordi jeg er norsk, kunne komme til at gå foran danske originalarbejder, og på den anden side finder jeg det ubilligt at mine arbejder, skønt de ovenikøbet er danske forlagsskrifter, ikke nyder beskyttelse men ​spilles uden honorar i provinserne. Den samme medfart lider naturligvis de danske forfattere i Norge; i Sverig er, som Du ved, tilfældet det samme. Nu nylig er der imidlertid mellem Sverig og Norge afsluttet en konvention, som træder i kraft 1ste Januar næste år, ifølge hvilken norske forfattere skal nyde fuld beskyttelse i Sverig, og omvendt. Denne konvention synes jeg at Danmark burde tiltræde ligeover for begge de to andre lande, og dette burde ske så snart som muligt.

Tænk nøjere over dette, som jeg her kun løselig og i al korthed har kunnet antyde. Du har jo nu ​dit nye skuespil under arbejde, og det vilde ikke være nogen ringe vinding om dette kunde komme til at nyde godt af en sådan konvention. Jeg tror ikke at hverken den danske eller den svensk-norske regering vilde gøre vanskeligheder; men det er nødvendigt at henlede deres opmærksomhed på sagen.

Med «Ambrosius» ønsker jeg Dig held og lykke; det synes mig ​umuligt andet end at denne digtning må slå sejrrigt igennem både i læseverdenen og på scenen. Og så endnu engang hjertelig tak og de bedste ønsker fra os alle om en glædelig jul for Dig og din familje.